
Indledning:
I min praktikperiode har jeg undervist syv forskellige klasser; to 4. klasser, to 5. klasser og tre forskellige 6. klasser.
I alle de syv forskellige klasser fik jeg lov til at undervise i faget materiel design, som på Kildegårdskolen bliver kaldt "Håndværk og Design". Det var hårdt at have så mange forskellige klasser, da jeg ikke skulle være der i så lang tid, og det var derfor til tider svært at huske alle de mange elever. En fordel i at have så mange forskellige klasser var dog, at der var mulighed for forbedringer af et forløb, hvis det viste sig, at visse aspekter af forløbet ikke virkede hensigtsmæssigt. Det vil sige, at f.eks. den anden 5. klasse, som jeg skulle undervise, kunne drage fordel af, at jeg allerede havde afprøvet et forløb, og kunne finpudse detaljerne, så undervisningsforløbet til dene time kunne blive bedre.
Praktikopgave - arbejdssedler:
Min praktikperiode på Kildegårdskolen har været meget lærerig. Jeg afprøvede en del ting, men det som jeg vil lægge vægt på her er arbejdssedler og planlægning af undervisningen. Jeg lavede forskellige arbejdssedler, som jeg afprøvede på forskellige måder i forskellige klasser.
I praktikken planlagde jeg flere forskellige ting som eleverne skulle lave.
I 5. klasserne planlagde jeg, at de skulle lave lysestager af sodavandsdåser. Når den opgave blev løst, og lysestagerne var blevet lavet færdige, så skulle de flette et armbånd af papir.
Hjemmefra lavede jeg en arbejdsseddel, som eleverne skulle følge. Jeg lavede både en arbejdsseddel til lysestagerne og til armbåndene.
Jeg tænkte, at det ville være lettere for eleverne at følge en arbejdsseddel end at jeg skulle forklare det hele for dem på en gang, da der var større risiko for, at de ville glemme visse dele af processen, når de kun fik mundtlige instruktioner.
Desværre var min computer i stykker på dette tidspunkt, så jeg skrev det hele ned på papir. Dette gjorde, at arbejdssedlerne blev længere end hvis de var skrevet på computer.
Timen startede jeg med at forklare og vise eleverne, hvordan de skulle lave lysestagerne, hvorefter jeg delte arbejdssedlen ud. Det viste sig imidlertidigt, at eleverne ikke fulgte arbejdssedlen, men i stedet fulgte min tidligere demonstration af, hvordan det skulle gøres, samt mine mundtlige instruktioner.
Da eleverne blev færdige med lysestagerne fik de en arbejdsseddel til armbåndene. Denne syntes de var for indviklet og uoverskuelig pga. dens længde. Jeg endte derfor med at forklare eleverne, hvad de skulle gøre, trin for trin. Jeg fandt hurtig ud af, at mine arbejdssedler ikke var gode nok, og jeg ville derfor prøve på at ændre nogle ting til næste gang.
Jeg planlagte efterfølgende en time i 6. klasse, hvor de skulle lave små kasser til deres smykker, som de tidligere havde lavet i et forløb med mig.
Denne gang lavede jeg arbejdssedlen på computeren med lidt tekst og billeder til hvert punkt.
I klassen gennemgik jeg arbejdssedlen sammen med eleverne.
Hvert punkt på sedlen skulle en elev læse højt op for klassen. Det næste punkt blev læst op af den næste elev osv. Hver gang et punkt blev læst højt op for klassen, spurgte jeg eleverne, om de kunne forklare og vise, hvad det trin gik ud på, og hvad man skulle gøre. Så rakte eleverne hånden op, og en af dem fik lov til at forklare punktet og vise det trin for klassen. Da det meget var de samme elever, som rakte hånden op, så valgte jeg efter lidt tid også at spørge nogle af de elever, som ikke havde markeret. Det viste sig, at disse elever også kunne forklare det uden problemer. Til sidst, så nåede vi igennem alle trin i processen, og vi stod med en færdig kasse. Dette blev til en succes, for da eleverne gik i gang med at lave kasserene, så vidste de alle hvad de skulle. Jeg bad dem om at krydse hvert trin på arbejdssedlen af, efterhånden som de blev færdige med det trin. Når en elev så bad mig om hjælp, så spurgte jeg dem om, hvor langt de var nået på deres seddel. Hvis det viste sig, at en elev havde glemt at krydse et trin af og heller ikke havde læst det, så mindede jeg eleven om at dette skulle gøres inden jeg ville hjælpe. Dette gjorde, at de fleste elever selv kunne løse dette trin uden min hjælp ved bare at følge arbejdssedlen. Det gav en stor selvtillid hos den enkelte elev, og medførte at hele klassen blev meget engageret i projektet og havde mod på at lave flere end en kasse. Se arbejdssedler her.Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
I 6. klasse var vi bl.a. en tur til Arken og se udstillingen INDIA ART NOW.Jeg planlagde denne tur i forbindelse med undervisingen med smykker og genbrug.
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Inden praktikstart planlagde jeg, at eleverne skulle lave smykker af genbrug. Dette gjorde, at jeg selv skulle i gang med at lave smykker, som jeg efterfølgende kunne vise til eleverne.
Jeg fik løbende vejledning af mine praktiklærere, både før og under praktikken. Det meste af undervisningen planlage jeg dog selv. I nogle af 5. klasserne var de dog i gang med at lave marionetdukker, som de ikke havde nået at lave færdig inden jeg kom. Jeg tog derfor over i undervisningen og lavede dukkerne færdig med dem.
Overordnede temaer for de forskellige klasser:
Eleverne i 4. klasse skulle lave nissehuer til sig selv, som skulle bruges til "julehygge" med forældre og lærere. Jeg lavede en skabelon til nissehuerne, som de skulle følge. De skulle alle samme bruge et bestemt rødt stof til selve huen, mens de selv fik lov til at bestemme hvordan ponponerne skulle se ud. Jeg valgte at lave en lukket opgave til denne klasse idet eleverne ikke havde så meget erfaring med symaskinen. De skulle derfor også arbejde i makkerpar, så de kunne hjælpe hinanden med symaskinen.
Eleverne i 5. skulle lave deres marionetdukker færdig. I sløjd skulle de lave dukkerne ud af træ og i håndarbejde skulle de sy tøj til deres dukker. De måtte selv bestemme, hvordan tøjet skulle se ud. Dernæst skulle de med hjælp fra deres lærer finde en historie, som de skulle optræde med foran forældrene.
I 6. klasse havde jeg bestemt temaet "Fra skrot til flot". Jeg startede med at give eleverne en lukket opgave, hvor de alle samme skulle lave lysestager ud af sodavandsdåser. Dernæst skulle eleverne flette et armbånd ud af evt. slikepapir.
Efter det første forløb fik eleverne mere frie opgave. De skulle selv lave tre forskellige skitser af et smykke, som de efterfølgende skulle lave ud af genbrug. Det kom der mange fine smykker ud af, som eleverne havde lavet af bl.a. papir, cykelslanger, ledninger mm. Til sidst fik eleverne lov til at lave kasser ud af papir, som de kunne bruge til at lægge deres smykker ned i og evt. give dem i julegave til familien.
Se skema her.
Evaluering af elevernes læring
Jeg evaluerede eleverne efter hver time ved at spørge dem om de havde lært noget nyt og hvordan de syntes at forløbet var. Dette gav mig et godt overblik over, hvad eleverne selv syntes at de havde lært og om de havde lærte det, som var formålet med undervisningen.
De færdige produkter som eleverne har lavet.
De færdige produkter som eleverne har lavet.
Marionetdukker:
Smykker lavet af genbrugsmaterialer:
Kasser lavet af papir:
Nissehuer:
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Inden praktikens start valgt jeg at skrive et brev til forældrene, hvor jeg præsenterede mig selv, og hvad min opgave var i deres børns klasse. Dette brev gav forældrene mulighed for at vide hvem jeg er og hvad mit formål var, eftersom jeg skulle undervise deres børn i fem uger. Brevet blev sendt til elevernes forældre via skolens intranet. Se forældre brevene her
Jeg har under min praktik været med til afdelingsmøde for lærere på mellemtrinet.
Jeg har under min praktik været med til afdelingsmøde for lærere på mellemtrinet.
Dagsorden fra mødet:
1. Vi starter kort fælles
- info fra PU og er der styr på 4-5 klasses turneringen i december.
2.Vi går ud på årgangene og starter planlægning af fællesdagene i marts. Tovholder har et mindre oplæg med.
- på 5. årgang vil MC gerne starte med en lille intro i Wrb 2.0 ca. 20 min.
3.Vi mødes og tager evt.
- det kan være der er noget til skemalægning og lign.
Desuden har jeg i samarbejde med min praktiklærer skrevet løbende plan for undervisningen på INTRA.
Beskrivelse, analyse, vurdering
Jeg synes at dette forløb har været rigtig lærerigt og jeg kan tage mange ting med fra dette forløb. At prøve at undervise i sløjd og håndarbejde er noget helt andet end hvad jeg er vant til. Jeg har for det meste undervist i matematik og der er undervisningsformen helt anderledes end i disse to fag. Her må eleverne for det meste gå frit rundt i klasselokalet, mens de til matematik sidder stille på sin plads. Så dette skaber hurtigt en anderledes måde at undevise på. Man skal være opmærksom på andre ting end til en helt almindelig tavleundervisning.
Udtalelse
fra praktiklærer Ida Øhrstrøm Poulsen:
Anja har
gennem sit praktikforløb på Kildegårdskolen (øst) vist stort engagement i såvel
undervisning som deltagelse i skolens øvrige liv.
Gennem
praktikforløbet er Anja vokset i takt med de stillede opgaver, og har vist
stadig større sikkerhed i både forberedelse som fag-faglighed og formidling.
Anja er
meget samvittighedsfuld og tager læreropgaven med seriøsitet og personlig
indlevelse.
Det viser
sig i god forberedelse og strukturerede undervisningsforløb.
Anja har
en god kontakt til eleverne og formår at skabe positive relationer til sine elever.
I undervisningen
afspejles Anjas sikre lærerprofil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar