Fuglehus
Forberedelser
Forberedelserne til vores 3. studieopgave gik ud på, at vi alle hver især skulle udarbejde et fuglehus. Ud fra et udleveret arbejdspapir skulle vi bygge et fuglehus med angivende mål. Fuglehuset skulle derefter males og hænges op til udstilling på skolen.
Jeg valgte at male huset, så det fik et lidt kreativt udseende. Mit første fuglehus kom til at se således ud:

Efter det første fuglehus blev færdigt skulle vi lave et nyt fuglehus. Her måtte vi selv bestemme hvordan fuglehuset skulle se ud og afprøve projektet selv, med en lidt mere fri fortolkning, med hensyn til form, materiale og funktion. Efter disse to projekter skal vi bruge vores erfaringer til at danne et forløb til et skoletilknytnings projekt, hvor vi skal lave workshops til elever i 5 klasse.
Idéudvikling
Da jeg skulle udtænke en idé til hvordan mit fuglehus skulle se ud kom jeg i tanke om, at det kunne være spændende at lave et tværfagligt forløb. Da mit hovedfag er matematik og mit linjefag materiel design, så ville jeg prøve at kombinere disse to fag og se hvordan man eventuelt kan arbejde med disse, i eksempelvis folkeskolen eller som vi nu gør på lærerseminaret. I folkeskolen arbejdes der med tværfaglige projekter.Et fag hvor man især også benytter matematikken er i sløjd. Man bruger matematikken bl.a. til at beregne vinkler, sider, afstande osv.
Idéen til fuglehuset fik jeg ved at, jeg kiggede på forskellige geometriske figurer. Jeg besluttede mig derefter, for at jeg ville lave et fuglehus som havde geometriske former. Til at starte med vidste jeg ikke helt hvilke geometriske figurer jeg ville lave mit fuglehus efter. Derfor prøvede jeg at lave nogle forskellige geometriske figurer i programmet "Geometer", som jeg derefter fremsatte til papirform for at det kunne give mig en idé til hvordan jeg ville have formen skulle være.
Efter at have lavet nogle forskellige figurer kom jeg frem til at mit fuglehus skulle se ud som en dodekaede (som ses for oven). En dodekaede består af 12 femkanter, som er sat sammen og ender med at ligne en "12-sidet-terning".
Arbejdsprocessen
Redskaber som er brugt til fremstilling af fuglehuset:Papir (skabelon)
Blyant
Vinkelmåler
Sav
Slibemaskine
Sandpapir
Lineal
Boremaskine
Båndsav
Lim
Maling
Arbejdsprocessen opdelt i trin:
Trin 1:
![]() |
I en femkant er der 540 grader, så hver vinkel er 540/5=108 grader.
Trin 2:
Det rigtige materiale skal så findes. Jeg valgte at lave mit fuglehus ud af træ. Jeg kunne ligeså godt have valgt andre materialer såsom akryl, metal osv. Jeg mener dog at træ ville passe bedst til mit fuglehus, da det skal være beregnet til at stå udenfor, og da man typisk laver fuglehuse ud af træ.
Trin 3:
Nu skal femkanten overføres på selve træet. Skabelonen bliver klippet ud og bruges til at tegne femkanterne over på træstykket.
Trin 4:
En dodekaede består af 12 femkanter. Så alle 12 stykker femkanter skal tegnes over på selve træstykket.
Trin 5:
Alle femkanterne bliver savet ud. Først med den almindelige håndsav for at få stykkerne adskilt, for så er det nemmere at komme til. Derefter skal stykkerne saves ud med båndsaven, fordi båndsaven er lettere at anvende når man skal save i lige streger.
Trin 6:
Der skulle findes vinkler til femkanterne, så de kunne passe sammen når de blev sat sammen.
Dette var det sværeste i processen og voldte mig flere problemer. Det er svært at regne disse vinkler ud og komme frem til de rigtige grader vinklen skal have. Man kan regne disse ud via nogle matematiske programmer, men disse havde jeg desværre ikke. Jeg måtte derfor prøve mig frem til resultatet. På slibemaskinen installerede jeg forskellige grader. Jeg begyndte med 20 grader og prøvede mig frem derfra.
Efter nogle forsøg fandt jeg frem til at vinklen skulle være på 30 grader. Så nu skulle alle de 12 femkanter slibes ned til 30 grader.
Trin 7:
Den ene femkant skulle være anderledes end de andre. Da der i denne skulle være et hul i midten, så fuglene kan komme ind i huset. Jeg fandt først midten af femkanten ved at måle fra hvert hjørne. Derefter borede jeg et hul med boremaskinen.
Trin 8:
Træstykkerne bliver sat sammen. Dette gøres ved at man tager et træstykke og limer sammen med trælim til det anden stykke. Og på denne måde bygger man sig videre op til at man næsten får alle femkanterne limet sammen.
Trin 9:
Efter at have limet nogle træstykker sammen kom jeg igen en udfordring i møde. Træstykkerne passede ikke helt perfekt sammen. Dette kan have skyldes flere ting. Enten at jeg har savet/tegnet skævt eller da jeg benyttede mig af slibemaskinen så har jeg slibet lidt for meget af kanterne end det jeg skulle. Men jeg fandt en løsning til hvordan jeg skulle skjule disse revner. Jeg blandede lim og savsmuld sammen og satte det ind mellem træet så det på denne måde kunne skjule revnerne.
Trin 10:
Alle enderne skal nu slibes, så både overfladerne bliver glatte og resterne fra limen bliver fjernet.
Trin 11:
Til sidst bliver huset malet. Jeg ville i virkeligheden ikke male fuglehuset da jeg ville beholde træets orginale farve, men da limen stadig kunne ses efter jeg havde slebet det så godt jeg kunne, så valgte jeg at male huset så resterne af limen ikke kunne ses. Jeg har valgt at male hele fuglehuset i hvidt, da jeg ville beholde den enkelte stil som der er over fuglehuset. Hvis jeg bliver træt af den hvide farve vil jeg altid kunne male den over igen til en anden farve.


Og nu det færdige fuglehus. Den øverste femkant kan tages af, så man kan komme til at rense fuglehuset. Fuglehuset har også andre funktioner som kan læses i det næste afsnit.
Bæredygtighed
Bæredygtighed er et udtryk for en teknologis eller en kulturs slid på naturgrundlaget.Udtrykt på en mere enkel måde vil bæredygtighed skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid. (http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%A6redygtighed)Man kan kigge på tre ting når man taler om bæredygtighed: økonomisk, miljømæssigt og socialt.
I forhold til mit fuglehus kan man se på det miljømæssige. Jeg har lavet fuglehuset af et træstykke som allerede var skåret i. Træstykket var ikke særligt stort og dermed var det begrænset hvad man kunne bruge det til. Fuglehuset kunne blive lavet mere bæredygtigt i forhold til hvad det er nu. Jeg kunne have brugt genbrugstræ eller nogle rester af træ til at lave fuglehuset af. Desuden kan man lave dette fuglehus af pap eller andre genbrugs materialer, men hvis det skal hænge udenfor ville det ikke være smart at bruge eksempelvis pap som materiale da det ville blive ødelagt.
Formålet med mit fuglehus er, at det skal bruges som et fuglehus som skal hænge udenfor. Jeg ville have at mit fuglehus skulle have andre funktioner end bare et fuglehus, så derfor har jeg lavet huset således at det kan bruges som pynt i hjemmet eller som en opbevaringskasse, da man kan tage låget af og lægge ting ned i den. Man kan vende fuglehuset om så man skjuler det lille hul og på den måde kan man bruge den til flere ting og dermed får kassen flere funktioner. Derfor kunne jeg godt have lavet kassen i andre materialer hvis dette kun skulle bruges til inddørs brug.
Fuglehus set i et folkeskole perspektiv
Alle elever i folkeskolen kan bygge et fuglehus. Som udgangspunkt når eleverne skal lave deres første fuglehus er det smarteste at alle eleverne får til opgave at lave det samme fuglehus, hvor de får udleveret en arbejdstegning som de kan gå efter. Dernæst kan de få flere frie tøjler når de skal bygge et andet slags fuglehus. Jeg vil så sige at fuglehuset som jeg har bygget er ret svært at gå til hvis man ikke har så mange erfaringer. Man skal være meget præcis med femkanterne. Hvis en femkant ikke er rigtig skåret ud så vil den ikke passe til resten af femkanterne, og dette ses tydeligt. En anden ting er at man skal bruge mange beregninger, som nok mere ville passe til de større klasser. I de mindre klasser kan man lave fugle kasser som er formet som geometriske figurer, men nogle af de nemmere figurer, såsom en pyramide som kun består af fire trekanter og en firkant i bunden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar